Leder 3/2021: Makt

John Gast, American Progress. 1872. Tilflyttere der flytter til vesten i USA, guidet og beskyttet af “Colombia”, der repræsenterer Amerika. Hun har en romersk toga på for at repræsentere klassisk republikanisme, hjulpet af teknologien (jernbane og telegrafen), og fordriver de indfødte og bisonokserne ind i udkanten og “mørket”. Foto: Offentlig domene. 

Magt er et omfattende begreb, med mange facetter, former og betydninger for vores individ og samfund. Den kan både opleves direkte på kroppen, og være helt usynlig. Magtens mange manifesteringer fascinerer, tiltrækker og frastøder på samme tid. Vi har gennem historien set magtindehavernes tiltrækningskraft og fascination, men magt er også frastødende fordi den kan tage form som en trussel mod ens egen frihed og autonomi. Magt og magtforhold er så og sig allesteds, også i vores hverdag. Magten gør sig gældende i samfundets sociale normer og krav, love og regler. Magt er med andre ord svært at forstå og fuldstændig begribe hvad er. Begrebet rummer så meget at det nogen ganger siger os for lidt.

Flere har prøvet at udrede hvad magt faktisk er, og hvordan den gør sig til kende i vores samfund. I norden har Snorre Sturlassons kongesagaer fra middelalderen vist os hvordan begrebet har sin egen historie. Sturlassons fremstillinger af hvad magtudøvelse er, og hvilken rolle den spiller for strategier, herredømmeformer og legitimitetsgrundlag, er ganske forskellig for nutidens forståelser af magt. På 1800-tallet var magt et stadig gengangertema i litteraturen, blandt andet i form af realismens fokus på asymmetriske magtforhold. Store forfattere som Camilla Collett, Alexander Kielland og Amalie Skram satte fokus på den sociale placering og enkeltindividets magt –og afmagt. Ikke at glemme Henrik Ibsen der i hvert stykke prøvede at forstå magt på en ny måde.

Flere teoretikere har også gennem historien grublet over hva magt er. Den mest kendte er nok den franske filosof og idéhistorikeren Michel Focault, der argumenterede for at magt ikke udgør én formel som altid kan vises tilbage til staten og juridiske forhold, men er et allestedsnærværende fænomen i vores liv. Når magtstrukturer først har fået fodfæste, lader de sig vanskelig fjerne. Selvom Ludvig XVI blev halshugget i 1793 under den franske revolution, hang den monarkiske forestillingen om magtforhold igen, der kongen (altså staten) stod i centrum. For ikke at snakke om filosof Friedrich Nietzche’s ide om ”Wille zur Macht”, eller viljen til magt, som ofte er blevet fortolket på forskellige måder og Max Webers teori om magt, herredømme og autoritet. Vi kunne blive ved!

Det er netop dette så komplicerede og svævende begreb vi befatter os med i dette nummer af Fortid. Vi byder på tekster som på forskellige måder er med til at gøre magt forståelig. Vi er stolte af at kunne præsentere et vidt spænd af historiefaglige fortolkninger af magt.

Historiker og professor ved Nord Universitet, Hilde Gunn Slottemo, har bidraget med artiklen Kjønn og makt, et historisk perspektiv hvor hun i første sætning spørger «Hvordan kan kjønnet makt forstås av en historiker?». En skarp og vigtig artikel der Hilde Gunn Slottemo går ind på hvordan ens egen magtposition er som historiker, noget som også bør gøre sig gældende i historiske analyser af køn. Professor i historie ved Universitetet i Bergen, Leidulf Melve, har også bidraget med en svært spændende tekst. I artiklen Makt, vitskap og globalhistorie diskuterer Melve hvordan globalhistorie etablerede sig som forskningsfelt i et landskab der videnskabssynet, institutionel struktur og den historiske legitimeringen af nationen stod stærkt.  

I artiklen Mektige og avmektige jern(verks) kvinner sætter Historiker Frank Meyer fokus på den rolle kvinder spillede i norsk jernværksindustri, og opfordrer historikere til at få dette mere frem i lyset. Han tager læseren gennem mange af de største kvindelige ledere indenfor jernverk og viser hvor meget magt de faktisk havde.  

Førstelektor ved Universitet i Oslo Max Naderer udforsker forholdet mellem magt og vold i højmiddelalderen da Norge var et ikke-centraliseret samfund. Han viser til hvordan og i hvilken grad vold var et integreret, men også begrænset middel i de kontinuerlige magtkampe. Et andet bidrag om middelalderen er Makt i gylne linjer: Genealogier som propaganda af bibliotekar ved Universitetet i Bergen, John-Wilhelm Flattun. En tekst om historisk legitimering af magtbrug og kongemagt,visuel historieskrivning og myteskabning med en analyse af flere krønikeruller.  

Masterstudent i historie, Theodor Jørgen Lund har med sin tekst Govenor and Friend, bidraget med en kritisk gennemang af den norske guvenørs Severin Løvenskiolds rolle I den svensk-norske union. Vi i Fortid er også så heldige at nogle af i redaktionen har bidraget med tekster. Masterstudent ved Universitetet i Oslo, og økonomiansvarlig i Fortid, Martin Knutsen Øen har bidraget med teksten Beware the Talons om forholdet mellem USA og Latinamerika under den kolde krig. Her viser han en grundig analyse af historiografien til det amerikansk-latinamerikanske forhold under den kolde krig, og hvordan netop dette har udviklet sig siden afslutningen af den kolde krig. Et andet redaktionsmedlem som har bidraget er Vermund Heggland som har skrevet en spændende og dagsaktuel kronik om terror og mediernes magt i fremstilling af samme.

I vores faste spalte "Masteroppgaven” har vi fået tidligere redaktionsmedlem Sigurd Arnekleiv Bækkelund til at skrive for os med sin masteropgave ”At regiere over Hierterne.” Sang og subjektivering av allmuen under de danske skolereformerne 1780-1830. Som han leverede foråret 2021. Til ”På forskerfronten” har vi denne gang taget en snak med stipendiat ved UiO Alexandre Simon-Ekeland om hans Ph.D arbejde, videre planer og tips til studenter.

Ingen anden end historiker og professor ved UiO, Øystein Sørensen er ”Historikeren” i denne udgave. Vi tog en snak med ham om hvordan han blev interesseret i historie, om magtbegrebet og voldsbrug og hans kritik til bureaukratiseringen ved UiO og publiceringsmuligheder.

Vi i redaktionen er derfor med disse tekster og bidrag stolte af at præsentere 3/2021 Makt. Vi vil benytte den anledning til at rette en stor tak til alle skribenter, læsere og alle i redaktionen.

Rigtig god læsning.

Ann-Kristin Korneliussen og Lærke Ajaaja Madsen Otzen, redaktører 


03/21 - Makt

LEDER

Hilde Gunn Slottemo - Kjønn og Makt, et historisk perspektiv

Leidulf Melve - Makt, vitskap og globalhistorie

Max Naderer - Maktens paradoks og voldens sirkel i norsk høymiddelalder

Martin Knutsen Øen - Beware the Talons: Developments in the historiography on the US-Latin American relationship during the Cold War

Frank Meyer - Mektige og avmektige jern(verks)kvinner

Theodor Jørgen Lund - Governor and Friend: The development of Severin Løvenskiold governorship until 1849 as seen through the governor’s reports to Oscar I of Sweden and Norway.

John-Wilhelm Flattun - Makt i gylne linjer: Genealogier som Propaganda

Vermund Heggeland - Kronikk: I terrorens tid?

Historikeren: Øystein Sørensen

På Forskerfronten: Alexandre Simon-Ekeland

Masteroppgaven: Sigurd Arnekleiv Bækkelund

Av Redaktør, Lærke Ajaaja Madsen Otzen
Publisert 29. okt. 2021 10:57 - Sist endret 29. okt. 2021 14:08