PÅ FORSKERFRONTEN: Melina Antonia Buns

Vi slo av en prat med P.hD-stipendiat Melina Antonia Buns om hennes forskning på nordisk miljøpolitisk samarbeid.

Alder: 27

Stilling: Ph.d.-stipendiat

Institusjon: Universitetet i Oslo

Har tidligere studert: Bachelor i historie, kunsthistorie og skandinaviske studier fra Universitetet i Wien, og master i international og global historie fra Aarhus Universitet.

Aktuell med: «Marching Activists: Transnational Lessons for Danish Anti-Nuclear Protest» (2017), tilgængelig online på Environment & Society Portal.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hva handler ditt arbeid om?

Min forskning handler om nordisk miljøpolitisk samarbejde mellem 1967 og 1995. Projektet har til formål at analysere karakteren og dynamikkerne bag etableringen og institutionaliseringen af miljøpolitik som fælles interesseområde, både indenfor det institutionaliserede nordiske samarbejde i form af Nordisk Råds organer og i international kontekst.

Forskningen belyser, i hvilken form nordisk samarbejde blev brugt inden for internationale organisationers miljøpolitikdiskussioner og, vice versa, hvorfor miljøets internationalitet var mere påtrængende ved nogle forureninger end ved andre. Var det altså en bekymring for det globale miljø eller var det nationale interesser, der drev dette nordiske internationale engagement? I væsentlig grad sætter forskningen spørgsmålstegn ved, om de nordiske lande egentlig er så grønne pionerer, som det ofte bliver hævdet.

 

Hvordan kom du frem til dette temaet?

Det har været en lang proces, som tog sin begyndelse i et seminar om The History of the Nuclear Age i løbet af mit bachelorstudie. Den interesse, der blev vakt der, tog jeg med mig til min kandidatuddannelse ved Aarhus Universitet. I sidste ende var det nok min forskning om anti-atomkraft samt en interesse for miljø og nordisk samarbejde i en international kontekst, der ledte mig frem til emnet. Og så var jeg derudover heldig, at forskning om nordisk miljøsamarbejde var - og stort set stadig er - fraværende. Det er noget, jeg begyndte at lave om på i mit speciale og fortsætter med at gøre igennem min ph.d.

 

Hva mener du ditt nylige forskningsarbeid har bidratt med?

Min forskning om den danske Organisationen til Oplysning om Atomkraft har bidraget til den aktuelle forskning om transnational anti-atomkraftbevægelse. Jeg har vist, hvordan politiske demonstrationer mod Barsebäck og atomkraft mere generelt har skabt en nordisk enighed på tværs af især danske og svenske sociale protestbevægelser. Forskningen, der bedrives i rammen af ph.d.-projektet, kommer til at bidrage til både miljøpolitik og nordisk samarbejde og mere generelt til forskningsdiskursen om internationale organisationers betydning for miljøpolitikkens udvikling. Samtidig viser den, hvilke aktører og faktorer der var med til at skabe og forme international miljøpolitik mellem 1960erne og 1990erne, hvilket danner forskellige referencer til dagens klimapolitik, men også tydeliggør aspekter af, hvorfor den politiske proces går langsomt, på trods af en konkret klima- og miljøtrussel og videnskabelig forskning.

 

Hva er den største forskjellen mellom å skrive en doktorgrad i forhold til en mastergrad?

Eftersom jeg har taget min uddannelse ved forskellige universiteter og i forskellige lande, kan jeg kun vurdere ud fra den erfaring. Ph.d.-projektet giver mulighed for fordybelse i og en større nuancering af emnet, samtidig med, at der også er et krav om originalitet. Det vil sige, at projektet og forskningen er mere komplekst, medens arbejdsmåden, dvs. de grundlæggende færdigheder, man lærer i løbet af éns studie, er stort set de samme.

 

Hva er ditt beste tips til historiestudenter og fremtidige historikere?

Hvis man skulle komme med tre egenskaber, der er gode at besidde som historiker, vil jeg nok nævne nysgerrighed, selvstændighed og udholdenhed. Det er vigtigt, at man finder et emne, der kan fange éns interesse over en lang tidsperiode, og at man selvstændigt udvikler projektet og har gå-på-mod.

 

Hva er dine planer videre?

Først og fremmest skal jeg fortsætte med min forskning, fordybe mig i arkivmateriale og faglige diskussioner, og skrive min afhandling.

Emneord: På forskerfronten, Melina Antonia Buns Av Melina Antonia Buns
Publisert 3. apr. 2019 14:16 - Sist endret 4. apr. 2019 11:28